Øvelse 3/10-06: Microsoft Live Meeting Commercial

Analyse af: Microsoft Live Meeting Commercial (http://youtube.com/watch?v=tl3lPXQgvKI)

Budskab: Fremtiden er uformelle, internetbaserede møder. Microsofts produkt sætter fokus på indholdet (ikke         smartness), og det at løfte (i elevatoren) i flok. Den smarte forretningsrejsende er overflødig.

Farvel til 80′erne (går ind i lufthavnen under “departure”, skal afsted til product development feedback meeting) Reklamen følges af 80′er-musik (holder op i samme øjeblik han klemmes i elevatoren). Fjernes af rengøringsmand somom han var et stykke affald.

Tilbage til virkeligheden, hvor hele menneskeheden kan tage del. Produktet er værdineutralt.

Intertekstuel reference: til American Psyco. (Samme hovedperson, Christian Bale)

Filmiske virkemidler: Still-billeder, slowmotion, underlægningsmusik (sødt synthesizer-rock/tude-rock), filmisk præsentationsteknik fra soap-/serie-film, udbredt frøperspektiv med enkelte fugleperspektiver, slutter i normalperspektiv, der underbygger det værdineutrale.

Og mit….

Hej gruppe 3

Også jeg er travlt optaget i de kommende dage og er derfor nødt til at gå efter undervisning i dag, tirsdag. På torsdag er jeg desværre også forhindret i at møde op. Vi ses på tirsdag i næste uge.
Kh Christine

Mit fravær…

Hej alle

Jeg må desværre meddele, at jeg ikke kommer til øvelsestimerne i morgen, og at jeg slet ikke kommer på torsdag. Jeg er tilbage tirsdag d. 3. oktober.

Måske ses vi til forelæsning i morgen.

Kh Henriette

Øvelse i visualitet og virtualitet i nye medier

Opgaven lød således:
Find på en situation/serviceydelse som man med fordel kunne etablere som en virtuel verden, som folk kunne bevæge sig ind i.

Vores forslag:
En terrorsituation, hvor man skal sætte brandmænd, sygeplejerske i aktion. De vil i denne sammenhæng kunne opleve det kaotiske ved en terrorsituation og samtidig vil deres sanser kunne påvirkes i så høj en grad at deres krop vil tro på oplevelsen.
Denne serviceydelse kunne benyttes af flere servicegrene på samme tid – politi, brandmænd, læger og sygeplejerske. At øve sig i en terrorsituation kan være svært og krævende, derfor vil en v.r. – udgave af en sådan være vigtig og nødvendig.

Diskuter hvad der skal til for at man ”overgiver” sig til en virtuel verden og tror på den? (Immersion) F.eks. hvilken rolle spiller det visuelle, det auditive, det taktile?

Vores svar:
I denne situation spiller sansernes oplevelse en stor rolle. Vi forestille os, at man vil kunne ”tænde” for varmen, så de involverede vil få en fornemmelse af en brand, der breder sig, der skal være røg, der vil påvirke såvel øjne som lunger, der skal være skrig og råb om hjælp osv. Vi mener, at disse sansepåvirkninger er af yderste nødvendighed, da kroppen skal overbevises om troværdigheden ved situationen.

Narrativ vs. interaktivitet (f.eks. diskuter hvad interaktivitet er og hvilken indflydelse interaktivitet og narrativ har på hinanden)

Vores svar:
Disse er gensidig afhængige af hinanden, det narrative forstærker det interaktive og omvendt.
Det interaktive bekræfter den historie brandmændene er i.

Diskuter forholdet mellem at konstruere en kunstig verden vs. at konstruere den faktiske verden (hvis den findes… he he)

Vores svar:
Man vil overskride sine ellers faste/moralske grænser i et troværdigt virtuelt rum. Hvis man bliver presset ud i tvingende nødvendigheder, vil ens grænser rykkes. Hvis man tilmed trækker en autoritet ind i det virtuelle rum, vil forsøgspersonen helt sikkert gå meget længere end ellers. I den kunstige verden vil man have det narrative under kontrol. Der er mange lighedspunkter i skabelsen/konstruktionen af den virkelige og den kunstige verden

Eksamensprojekt

Hej gruppe-tre’ere

Vi har lige siddet og brugt lidt tid på at tale om eksamensprojekt. Bl.a. om at det kunne være spændende at lave et hjemmeside-projekt for en nystartet virksomhed (evt. en anden rekvirent som har brug for en relanceret hjemmeside). Vi vil i hvert fald gerne øve os på det praktiske benarbejde i forbindelse med det at lave en hjemmeside. Kunne det interessere nogle af jer andre? Og er der nogen, der ligger inde med nogle rigtig gode idéer til, hvem vi kunne lave noget for?

Janus, Anders og Christine

Alan Turing – biografi

Alan Mathison Turing, OBE (June 23, 1912 – June 7, 1954), was an English mathematician, logician, and cryptographer. Turing is often considered to be the father of modern computer science. – - With the Turing test, Turing made a significant and characteristically provocative contribution to the debate regarding artificial intelligence: whether it will ever be possible to say that a machine is conscious and can think. He provided an influential formalisation of the concept of the algorithm and computation with the Turing machine, formulating the now widely accepted “Turing” version of the Church–Turing thesis, namely that any practical computing model has either the equivalent or a subset of the capabilities of a Turing machine. – During World War II, Turing worked at Bletchley Park, Britain’s codebreaking centre, and was for a time head of Hut 8, the section responsible for German Naval cryptanalysis. He devised a number of techniques for breaking German ciphers, including the method of the bombe, an electromechanical machine which could find settings for the Enigma machine. – - After the war, he worked at the National Physical Laboratory, creating one of the first designs for a stored-program computer, although it was never actually built. In 1947 he moved to the University of Manchester to work, largely on software, on the Manchester Mark I then emerging as one of the world’s earliest true computers. – - In 1952, Turing was convicted of “acts of gross indecency” after admitting to a sexual relationship with a man in Manchester. He was placed on probation and required to undergo hormone therapy. – - Turing died after eating an apple laced with cyanide in 1954, sixteen days short of his 42nd birthday. His death is regarded by most as an act of suicide.

References:

O’Connor, John J., and Edmund F. Robertson. “Alan Mathison Turing“. MacTutor History of Mathematics archive.

B. Jack Copeland, (2004) “Colossus: Its Origins and Originators”. IEEE Annals of the History of Computing, 26(4):38–45.

B. Jack Copeland, (editor, 2004) The Essential Turing. Oxford University Press, ISBN 0-19-825079-7 (hardback) and ISBN 0-19-825080-0 (paperback).

B. Jack Copeland, (editor, 2005), Alan Turing’s Automatic Computing Engine. Oxford University Press, ISBN 0-19-856593-3.

B. Jack Copeland (editor, 2006), Colossus: The Secrets of Bletchley Park’s Codebreaking Computers, 2006, Oxford University Press, ISBN 0-19-284055-X.

Andrew Hodges, (1983/2000). Alan Turing: The Enigma. Simon & Schuster, 1983, ISBN 0-671-49207-1. Also: Walker Publishing Company, 2000.

Christof Teuscher (editor 2004), Alan Turing: Life and Legacy of a Great Thinker. Springer-Verlag, ISBN 3-540-20020-7.

David M. Yates, (1997) Turing’s Legacy: A history of computing at the National Physical Laboratory 1945–1995. London: Science Museum, ISBN 0-901805-94-7.

Ludwig Wittgenstein (1932/1976) Wittgenstein’s Lectures on the Foundations of Mathematics (1932–1935). Edited by Cora Diamond. Cornell University Press.

Johnson, George (2005) “Enigmatic”. New York Times Book Review (12/18/2005). Review of David Leavitt, The Man Who Knew Too Much: Alan Turing and the Invention of the Computer (2005).

Holt, Jim (2006) “CODE-BREAKER The life and death of Alan Turing.”. The New Yorker (1/30/2006). Review of David Leavitt, The Man Who Knew Too Much: Alan Turing and the Invention of the Computer (2005).  

Essay 1 Janus Djurhuus Rose

Det store i det små og det små i det store.Tanker ud fra bogen Machine. 

 

 

I år udgav forlaget Samleren bogen Machine. Den fik ISBN – 13 nummeret 978-638-0436-3. Machine er skrevet af den unge forfatter Peter Aldophsen. Selvom jeg er tre år yngre end forfatteren kan jeg godt tillade dette præfix eftersom forfattergerningen ofte tilhører de gyldne år.  

Grunden til at jeg ønsker at dele mine tanker om denne bog, er at den er svimlende. Svimlende, ordet bruges i mange sammenhænge, især når man skal sælge en rutchebanetur eller en actionfilm. Ordet kan ogå bruges når en bog åbner sig op for dig. Ved at læse i den, er det som at kigge udover en uendelig dyb baggrund. Følelsen af at stå og kigge ud over den afgrund, mærke suget og lade sig drive udover kanten, ud i det frie fald, er monumental. 

Historien er simpel, en gruppe kulstofatomer følges kronologisk fra at de indgår i en lille urhests hastigt bankende hjerte. Urhesten dør, forrådner og formulder. Årmillionerne og sedimenternes pres omdanner den biologiske masse til olie. Olien pumpes op fra Green River Formation i Utah, USA, raffineres til benzin som fyldes på en benzintank.  

Undervejs følger vi de personer der kommer i forbindelse med gruppen af kulstofatomer og vi følger en smule af deres skæbne. 

Det lyder måske ikke særligt svimlende. Nogle vil måske hævde at jeg sublimerer en simpel biologibog til højere prosa i et desperat forsøg på at skrive et 300 ords essay. 

Men machine var svimlende for mig af følgende grunde: 

At den alt stof i universet er konstant. Efter Big Bang er der ikke kommet et eneste ekstra atom til. Alt stof du består af; kulstof, vand osv. Er ikke dit, det er bare en måde en mængde atomer er blevet organiseret på, nu for tiden. I det øjeblik du dør, vil en række forrådnelsesprocesser sørge for at din jordiske masse indgår i nye sammenhænge og disse sammenhænge vil med tiden indgå nye sammenhænge. Tænk dig at den selv samme sveddråbe på din læbe engang har hængt i en sky, og sammen med milliarder af andre dråber truet med regn. 

At dit hjerte består af samme stof som indgår i opbygningen af galakserne.At din sjæl, her forstået din hjerne, hører til universet, og at alt hører sammen, ikke kun på et spirituelt men på et strengt videnskabeligt plan. 

At bogen griber fat om et emne, det være sig for eksempel de kulturrelle grupperinger i den tidligere sovjetrepublik og udviser en, ja, svimlende viden omkring dette emner og man som læser bliver suget ind i en fantastisk detaljerigdom. At man begriber eller erindrer, at verden er meget stor, dyb, kompleks og smuk. 

At Machine er på 64 sider. 

 

 

 

Janus Djurhuus Rose DDK 2006

Hej Gruppe!

Jeg er desværre blevet forhindret i at  komme ud på ITU i dag. Hvis jeg skal forberede noget i forbindelse med gruppearbejdet til torsdag, vil det være super hvis I enten sender mig en mail el. lægger en besked her på bloggen

Vi ses imorgen!

KH. Louise

Essay 1 af Henriette Møller

Hej verden!

589 gange har wordpress og urbanblog.dk budt nye bloggere velkommen med denne hilsen: Hej verden! Siden maj 2006 er der nemlig 589 brugere, der har oprettet en blog på urbanblog.dk, og der bliver dagligt skrevet om musik, betragtninger fra hverdagen, der bliver skrevet om kærligheden, singlelivet, bekymringer om kæresten, ensomhed og der bliver fortalt om drømme og lagt planer på bordet. Der bliver vrøvlet og sukket og jublet. Og der bliver kommenteret på hinandens blogs.

Urban har gjort det, de fleste medier med fordel kan gøre: sætte læseren i tale. De har skabt et rum, hvor læseren kan komme i kontakt med andre, og et sted hvor der er plads til andre end journalistens ord, og endelig har de skabt et sted, hvorfra læseren kan komme i avisen. En af grundene til at mange opretter blog på urbanblog er nemlig fordi, der dagligt bliver bragt et uddrag fra en udvalgt blog i Urban-avisen. På den måde vil bloggeren blive læst af Urbans næsten 100.000 læseren, og dermed opnå hvad mange i dag søger: det lille øjebliks opmærksomhed, en fornemmelse af at blive kendt.

Det karakteristiske ved urbanblog.dk er, at der er opstået et enestående fællesskab blandt de mange bloggere, et fællesskab, som jeg ikke har set andre steder. Når man opretter en blog hos andre blog-udbydere som blogger.com, wordpress.com eller smartlog.dk, får man bloggen og ikke andet, man selv i gang med at finde læseren. Dette kan man gøre ved at linke til eller kommentere på andres blogs. Det kræver således et opsøgende arbejde at få læsere. Når man opretter en blog på urbanblog, er man nærmest selvskrevet til at få læsere, da de, der selv har en blog dette sted, læser de andre blogs. Alt er dermed samlet under samme adresse: ens egen blog og de, der skal læse den. Og dette har medfødt et temmelig enestående community: på urbanblog kender man hinanden. Faktisk er der så fint sammenhold, at man har kunne opleve, at fridafrida.urbanblog.dk har skaffet en lejlighed til lasse.urbanblog.dk, da han skulle flytte til Århus og ikke havde noget sted at bo. De kender ikke hinanden, de har ikke mødt hinanden før eller siden. Alligevel er der interesse og opmærksomhed. Lige nu kan man se, at spacemermaid.urbanblog.dk har problemer med kæresten. Dette fortæller hun, hun ligefrem tømmer sit hjerte, til stor bekymring for læserne, der svarer igen – med ikke bare kommentar, men også mails og tilmed sender fridafrida.urbanblog.dk en gave til spacemermaid.urbanblog.dk med posten. De har ikke mødt hinanden i virkeligheden.

Urbanblog.dk er inspireret af den norske avis Verdens gang, der på deres site (vg.no) længe har givet deres læser mulighed for at oprette en blog. Dette har været en kæmpe succes for vg.no. Og indtil videre har urbanblog.dk været en stor succes for Urban. Naturligvis har der været børnesygdomme, og der er blogs, der står stille og samler støv. Men pt. er der ca. 50% af brugerne af urbanblog, der er aktive hver dag og som kommenterer, skriver løs og som har været i avisen.

Jeg er sikker på, at succesen vil fortsætte, og at den vil inspirere andre medier til at få brugere i tale. Politiken, Informationen og andre dagblade har allerede et udvalg af journalister i tale. Deres næste skridt er nok at byde deres læsere velkommen med et Hej verden!

se mere på urbanblog.dk og vg.no

ESSAY 1: Implementering af EPJ – den mulige modstand

 

Manglende data, ringe dokumentation og dertilhørende sjuskefejl på landets sygehuse er nogle af de faktorer, som man på EPJ-observatoriets årskongres 2004, benyttede som væsentlige nytteværdier til en nødvendig implementering af Den Elektroniske Patientjournal (EPJ). 

Endvidere blev det nævnt, at implementeringen af EPJ ville udvikle mulighederne for forbedrede forsknings- samt ledelsesmuligheder.

Det lyder umiddelbart helt fantastisk at et system som EPJ kan forbedre genbrugen af data, dokumentationen, forsknings- og ledelsesmulighederne og herved højne den nok så omtalte kvalitet på flere af landets sygehuse. Burde et system, som i den grad udviser afgørende fordele ikke være fuldt integreret på landets sygehuse på nuværende tidspunkt – i slutningen af 2006?

I den seneste årrække er barriere i forbindelse med implementeringen af EPJ dukket op, hvor modstanden mod denne nye forandring klart har udvist sin dominans.

Professor Chris Argyris beskriver det som han kalder ”defensive rutiner”, hvilke er nogle automatiske, ofte ubevidste samt vanemæssige måder at handle på. Formålet med disse rutiner er at forhindre oplevelser af skam, trusler samt at nogen taber ansigt. Argyris pointe er at de fleste, som skal lære noget nyt, føler sig utrygge herved. Han gør endvidere opmærksom på at hvis de færdigheder, den viden og de handlinger en person tidligere har mestret ikke er tilstrækkelige i forhold til de nye krav, som en given forandring stiller, kan forandringen blive en trussel mod individets identitet og herved lede til forskellige modstandsformer og defensive rutiner. Altså kunne det tænkes at modstanden mod implementeringen af EPJ bl.a. kan tolkes som et generelt forsvar med selvbeskyttelse til formål?

Modstanden mod EPJ er formegentlig sammensat af og opstået ud fra mange forskellige argumentationer, forståelige som uforståelige, hvor Argyris såkaldte defensive rutiner spiller en vis rolle.

Hvad skal man dog stille op som ansat på en afdeling hvor de fysiske journaler pludselig skal erstattes med digitale? Hvor man skal omstille sin hverdag fra at bladre sider igennem til at håndtere en digital søgning for at finde nødvendige data, rapportere og efterfølgende dokumentere, og ikke mindst sikre at oplysningerne lagres korrekt? Nogle har måske aldrig gjort sig bekendt med den digitale verdens mange muligheder og håndterer knapt Word… er uddannelse en løsning? Eller er det helt andre midler der skal til? Bliver patientens fysiske kontakt til personalet, læger, assistenter som sygeplejersker taberen eller vinderen? Eller er det måske helt andre termer der skal tænkes i?   

(H. Louise Miller)

Kilder:

• Argyris, C (1990). Overcoming Organizational Defences – facilitating organizational learning. Allyn & Bacon.

• Om Chris Argyris (1923- ): http://www.aprokom.dk/cm148/

• EPJ-observatoriets årskongres 2004, “Fra udvikling til implementering”: Klik her