Dette er en kommentar til Janus´ essay om Peter Adolphsens roman Machine. Jeg har nu forsøgt to gange at indsætte denne kommentar under hans essay, men de er endnu ikke dukket op. Tilgiv mig hvis dette er trejde gang min kommentar viser sig, men jeg har ikke tålmodighed til at vente længere…
Til Janus
Jeg forstår din glæde over Peter Adolphsens roman. Jeg har dog ikke selv læst Machine, men jeg har læst alle hans Små historier samt romanen Brummstein, som ligeledes er en lille stor roman. Jeg er også imponeret over Peter A´s evne til at komprimere sproget og fortællingen. Og netop denne egenskab kan jeg overføre til internettet.
Jeg oplever internettets glæder og fælder på samme måde, som du har oplevet Machine. Der er et svimlende udbud, en kæmpe verden gemt bag enkelte bogstav sammensætninger som et enkelt link kan bestå af. Jeg oplever også selv at blive suget ind i internettet – jeg begynder med at udforske et site, og via det bliver jeg ført videre og videre ind i det store cyberspace – og til sidst har jeg glemt, hvor jeg begyndte, og hvor jeg nu er. Det er svimlende og vildt og fantastisk.
Jeg oplever selv, som du oplever Machine, at et enkelt site griber fat om et emne og udviser svimlende viden omkring dette emne, og at man som læser bliver suget ind i den fantastiske detaljerigdom, der er på internettet. Jeg oplever, at man begriber eller erindrer at internettet er meget stort, dybt, komplekst og – tja – smukt…
