Essay II af Louise Miller

Online interaktion: Fordele og ulemper

-Netdoktor.dk

 

Netdoktor.dk er en af de største, danske portaler at søge oplysninger på når det drejer sig om sundhed. Siden rummer adskillige interessante artikler, der alle tager udgangspunkt i sundhed eller sygdom, naturligvis er der også et netværk ved navn, Netdoktor Babyklub, hvor interesserede kan interagere online med andre ”ligestillede”. Af babyklubbens forside fremgår teksten: ” Din livslinje til ligestillede – hele døgnet”, som beskrivende for de utallige fora man kan logge på, hvis man vel og mærke først har oprettet sig som medlem af klubben.

For at få adgang til Netdoktor babyklub er det nemlig en forudsætning, at man opretter sig med brugernavn og kodeord. Fordelagtigt kan dette være i forsøget på at begrænse useriøs brug af ydelsen, da der ganske ofte diskuteres personlige og sårbare problemstillinger på klubbens fora. En direkte adgang til klubbens fora kunne føre til øget spam og ændre den ellers så tillidsprægede interaktion der findes på foraene. Modsætningsvis kan medlemskabet for nogle være en begrænsning for overhovedet at benytte sig af denne ydelse, da det nedsætter muligheden for fuldstændig anonymitet, hvilket kan være et behov for nogle. Ved oprettelsen af brugernavn og kodeord er oplysninger som for – og efternavn, adresse, telefonnummer, termin / fødselstidspunkt blandt andre en forudsætning for at gennemføre et medlemskab. Oplysninger, som man muligvis ikke ønsker at afgive hvis man blot forbereder en graviditet, eller eventuelt befinder sig i positionen som den vordende fader, der ønsker at indhente oplysninger uden direkte at involvere sig aktivt. I denne forbindelse ses det ikke af klubbens forside, at der rent faktisk forefindes flere fora, som primært henvender sig til den mandlige del af brugerne, fora, hvor mændene kan interagere med andre mænd om de emner der ligger dem på sinde i optakten til det forestående faderskab.       

Ud fra babyklubbens forside er der altså ikke mulighed for, som ny og opsøgende i dette univers, at få en ”smagsprøve” på de utallige muligheder for oplysning og alsidig online interaktion, som tilbydes gennem et gratis medlemskab og et klik på ”log ind”.  

Er man én gang nået ind bag forsiden, er der for de flestes vedkommende underholdningsstof til adskillige regnvejrsdage. Debatter, artikler, hjemmesider og ikke mindst terminsgrupperne dukker op, for ikke at tale om siderne for ”plus-medlemmer”, dem der for sølle 99 kr. hver tredje måned kan skaffe sig det fulde overblik over alt hvad der rører sig blandt klubbens medlemmer.

Ønsker man ikke at overfuse sine veninder, familie og bekendte med graviditets-, baby- og børnesnak, er der på portalen et væld af terminsgrupper for kvinder med termin i samme måned. Her deles tanker, bekymringer, spørgsmål og svar – intet emne er for stort eller småt til at starte en diskussion. De interagerende skiftes fra at være de opsøgende og spørgende til at indtage positioner som rådmænd/kvinder der på bedste vis og ud fra egne kompetencer vejleder sine ligesindede. Der opstår en troværdighed og autoritetstro, som til tider kan tage overhånd og nærmest fungere som erstatning for kompetent, professionel rådgivning eller behandling. Små bekymringer kan på ingen tid køres op af terminsgruppens medlemmer, hvis blot nogle få har skrækhistorier med et snært af bekymringens karakter. Den stakkels person, som blottede sin, ofte meget lille, bekymring i form af en simpel forespørgsel, kan efter få timer være godt på vej til svangreambulatoriet for der at blive bekræftet i, at alt er som det skal være – og som det hele tiden har været.

Når dette så er sagt, må det understreges, at babyklubbens fora for mange er en hjælp og støtte igennem en graviditet. Medlemmerne vælger det niveau de ønsker at engagere sig på, fra at være den delvis anonyme til at vove sig udenfor cyberspace og blive veninder samt skabe netværk i form af caféture og mødregrupper.

Tænk dog, at et klik på ”log in” og en uforpligtende interaktion i cyberspace kan føre til, at børn som ellers aldrig havde mødt hinanden kan lege sammen, mens deres mødre/fædre kan more sig over hvilke tilfældigheder der førte til dette netværk.      

Essay II af Christine Nejsum

Bizblogging – buzzword eller substans

Corporate blogging – eller businessblogging – er blevet et stækt ord indenfor corporate communications. Prøv bare at søge på google. Et gennemgående mantra i de mange hits er, at virksomheder ved at blogge kan styrke relationer til en række stakeholders. Og det giver jo umiddelbart meget god mening. Men jeg mangler en nuanceret forståelse af effekten.

Hvordan overhovedet bedrive blogging – på den corporate måde, altså?

De fleste større virksomheder arbejder i dag bevidst med sin kommunikation, typisk ud fra et overordnet brand-strategisk grundlag. I teoretisk perspektiv kan et brand betragtes som den formidling, der opstår i krydsfeltet mellem en virksomheds identitet, dens image og dens selvfremstilling. Corporate blogging er (bl.a.) en måde at bedrive selvfremstilling på.

Man skelner mellem to typer af selvfremstilling: Den ene type er ledelseskontrolleret og omfatter fx pressemeddelelser, taler og hjemmesider. Den anden type selvfremstilling er den, som formidles enten i form af oplevelser, som modtageren får i forbindelse med direkte kontakt med virksomheden eller får leveret på anden hånd fra venner eller bekendte. Altså den del af organisationens selvfremstilling, som ledelsen ikke har direkte indflydelse på.

Corporate blogging må befinde sig et sted midt imellem de to typer selvfremstilling. På den ene side er kommunikationen på en blog ledelseskontrolleret, fordi ledelsen har mulighed for at påvirke formidlingen fx ved censur. Men på den anden side er kommunikationen pr definition personlig. Helt centralt for genren, blogging, er jo den personlige, dagbogslignende form. Det er et krav at bloggen har et ansigt. Blogværten skal være et menneske, dvs. også formidle en social/emotionel dimension.

For mig at se rummer begrebet corporate blogging altså en grad af selvmodsigelse, idet både virksomhedens overordnede kommunikationsstrategi og blogværtens personlige karakter er definerende for begrebet.

Og hvad betyder det så i praksis? Tja, i rigtig mange sammenhænge sikkert ikke noget. Men i visse situationer må det skabe næsten uoverstigelige udfordringer. Hvordan redder en blogvært sig ud af en kommunikation, som er ved at tage en for virksomheden uheldig drejning? I mange sammenhænge taler undladelser og afledninger jo sit eget klare sprog………….. og det må kunne gøres op i troværdighed, tabt troværdighed.

For mig at se må corporate blogging derfor være et redskab som anvendes med forsigtighed. Tab af troværdighed – ikke bare for blogværten, men for virksomheden som helhed – må være en risiko, som enhver organisation, som overvejer corporate bloggging, bør forholde sig til og vurdere i forhold til netop deres organisations kommunikationsbetingelser. Nogle virksomheder kommunikerer på nogle grundbetingelser, som er vanskeligere at håndtere end andre. Et eksempel kunne være Nordisk Tobakskompagni.

Men måske er jeg for fastlåst i mit fokus på den konkrete kommunikation på bloggen. Måske hører fænomenet bizblogging til i et helt andet perspektiv. Måske er det største afkast af corporate blogging ikke at finde i den konkrete kommunikation med virksomhedens interessenter, men i den signalværdi, corporate blogging har: Signalværdien i viljen til åben dialog med eksterne interessenter. Signalværdien i at vise medarbejdere den tillid at forvalte virksomhedens eksterne kommunikation……. signaler der vel næppe kan undervurderes. Det er sympatiske træk, som styrker virksomhedens corporate brand såvel som dets medarbejderbrand.

Så bizblogging – buzzword eller substans? Ja i hvert fald buzzword, men mon ikke også der – trods det indbyggede modsætningsforhold mellem personligt og organisationelt – faktisk er mulighed for at styrke kontakten til interessenter. Både i den direkte interaktion og i den overordnede signalering af åbenhed og tillid. Jeg tror det. Men for en række virksomheder er det nok værd at overveje en ekstra gang, om bizzblogging nu også er vejen at gå.

Men vi får se. Mon ikke der i hvert fald er tilstrækkeligt buzz i bizblogs til, at vi få lejlighed til at følge fænomenet udvikle sig?

Kommentar til Janus´ essay

Dette er en kommentar til Janus´ essay om Peter Adolphsens roman Machine. Jeg har nu forsøgt to gange at indsætte denne kommentar under hans essay, men de er endnu ikke dukket op. Tilgiv mig hvis dette er trejde gang min kommentar viser sig, men jeg har ikke tålmodighed til at vente længere…

Til Janus

Jeg forstår din glæde over Peter Adolphsens roman. Jeg har dog ikke selv læst Machine, men jeg har læst alle hans Små historier samt romanen Brummstein, som ligeledes er en lille stor roman. Jeg er også imponeret over Peter A´s evne til at komprimere sproget og fortællingen. Og netop denne egenskab kan jeg overføre til internettet.

Jeg oplever internettets glæder og fælder på samme måde, som du har oplevet Machine. Der er et svimlende udbud, en kæmpe verden gemt bag enkelte bogstav sammensætninger som et enkelt link kan bestå af. Jeg oplever også selv at blive suget ind i internettet – jeg begynder med at udforske et site, og via det bliver jeg ført videre og videre ind i det store cyberspace – og til sidst har jeg glemt, hvor jeg begyndte, og hvor jeg nu er. Det er svimlende og vildt og fantastisk.

Jeg oplever selv, som du oplever Machine, at et enkelt site griber fat om et emne og udviser svimlende viden omkring dette emne, og at man som læser bliver suget ind i den fantastiske detaljerigdom, der er på internettet. Jeg oplever, at man begriber eller erindrer at internettet er meget stort, dybt, komplekst og – tja – smukt…

Essay II – Mattias Christoffer Hardrup

Essay II: Det digitale håndtryk – menneskets nye følesans
af Mattias Christoffer Hardrup

På nuværende tidspunkt kan der ikke herske nogen som helst tvivl om at computerens muligheder og rivende udvikling, har gjort kommunikation lettere og væsentligt hurtigere. Interaktion er et aspekt af denne verden, som er baseret på menneskets trang til at udvikle sig, dele ud af sin viden og kommunikere med sine medmennesker. Fordelene er til at få øje på og i kølvandet af ”Skype-revolutionen”, er computeren for alvor blevet til et kommunikationsmiddel med uanede muligheder og det vil fortsætte langt ud i fremtiden. Computeren vil blive ved med at udvikle sig og nye kommunikationsformer vil opstå på grund af dette. Digitale rum, hvor 3D-figurer af levende mennesker, vil give en følelse af nærvær og fysisk kommunikation, selvom det alt sammen bunder i et binært talsystem, nogle dygtige programmører og menneskets evne til at udfolde sig i nye situationer. Man ser flere og flere sige at ”Vi er kommet meget tættere på hinanden”, men hvornår gælder dette udsagn? Kan det passe at vi har lettere ved at kommunikere, da vi har fået så mange forskellige medier til netop dette, eller er teknologien er forhindring for at udfolde sig som menneske?

Interaktion på nettet har oplevet en eksplosiv vækst og ved hjælp af webkameraer og mikrofoner, føler vi os tættere på hinanden end nogensinde før – eller gør vi? Er kommunikationen blot flyttet fra det fysiske til det digitale, da en stresset hverdag og en deadline i baghovedet, ikke gør det muligt at besøge den kunde i Australien, da beslutningen skal tages her og nu?

Flere og flere unge bliver stemplet som ”socialt inkompetente”, da de tilbringer så meget tid foran sin computerskærm, at de ikke udvikler en forståelse for fysisk kommunikation med andre mennesker. De møder en mur af nye indtryk ved face-to-face kommunikation og står forvirrede tilbage, da de ikke ved hvordan de skal udtrykke sig og slet ikke hvordan de skal tolke andre personers holdninger og betragtninger. Problemet er opstået indenfor de seneste år og vil uden tvivl fortsætte med at være en central del af unges udvikling i teenageårene.

Fremtidens kommunikation går mod brugen af digitale hjælpemidler, men det bunder alt sammen i forskellen imellem virkeligheden og anvendelse af et nyt værktøj. Det fysiske aspekt vil aldrig kunne opleves 100% i en digital verden, selvom teknologien vil gøre sit for at gøre kommunikationen personlig og virkelighedstro. Vi går en spændende tid i møde, hvor behovet for at være interaktiv i kommunikations øjemed kun vil forstærkes og distancerne øges. Online-interaktion vil udvikle sig, men aldrig erstatte fysisk kommunikation.