Det store i det små og det små i det store.Tanker ud fra bogen Machine.
I år udgav forlaget Samleren bogen Machine. Den fik ISBN – 13 nummeret 978-638-0436-3. Machine er skrevet af den unge forfatter Peter Aldophsen. Selvom jeg er tre år yngre end forfatteren kan jeg godt tillade dette præfix eftersom forfattergerningen ofte tilhører de gyldne år.
Grunden til at jeg ønsker at dele mine tanker om denne bog, er at den er svimlende. Svimlende, ordet bruges i mange sammenhænge, især når man skal sælge en rutchebanetur eller en actionfilm. Ordet kan ogå bruges når en bog åbner sig op for dig. Ved at læse i den, er det som at kigge udover en uendelig dyb baggrund. Følelsen af at stå og kigge ud over den afgrund, mærke suget og lade sig drive udover kanten, ud i det frie fald, er monumental.
Historien er simpel, en gruppe kulstofatomer følges kronologisk fra at de indgår i en lille urhests hastigt bankende hjerte. Urhesten dør, forrådner og formulder. Årmillionerne og sedimenternes pres omdanner den biologiske masse til olie. Olien pumpes op fra Green River Formation i Utah, USA, raffineres til benzin som fyldes på en benzintank.
Undervejs følger vi de personer der kommer i forbindelse med gruppen af kulstofatomer og vi følger en smule af deres skæbne.
Det lyder måske ikke særligt svimlende. Nogle vil måske hævde at jeg sublimerer en simpel biologibog til højere prosa i et desperat forsøg på at skrive et 300 ords essay.
Men machine var svimlende for mig af følgende grunde:
At den alt stof i universet er konstant. Efter Big Bang er der ikke kommet et eneste ekstra atom til. Alt stof du består af; kulstof, vand osv. Er ikke dit, det er bare en måde en mængde atomer er blevet organiseret på, nu for tiden. I det øjeblik du dør, vil en række forrådnelsesprocesser sørge for at din jordiske masse indgår i nye sammenhænge og disse sammenhænge vil med tiden indgå nye sammenhænge. Tænk dig at den selv samme sveddråbe på din læbe engang har hængt i en sky, og sammen med milliarder af andre dråber truet med regn.
At dit hjerte består af samme stof som indgår i opbygningen af galakserne.At din sjæl, her forstået din hjerne, hører til universet, og at alt hører sammen, ikke kun på et spirituelt men på et strengt videnskabeligt plan.
At bogen griber fat om et emne, det være sig for eksempel de kulturrelle grupperinger i den tidligere sovjetrepublik og udviser en, ja, svimlende viden omkring dette emner og man som læser bliver suget ind i en fantastisk detaljerigdom. At man begriber eller erindrer, at verden er meget stor, dyb, kompleks og smuk.
At Machine er på 64 sider.
Janus Djurhuus Rose DDK 2006