Du laver en kobling mellem defensive rutiner og implementeringen af EPJ.
Argyris skelner mellem singleloop- og doublelooplearning, begreber der groft sagt dækker over det at optimere sin indsats indenfor allerede kendte rammer eller det at skabe helt nye betingelser at arbejde under. Det sidste typisk årsag til de defensive rutiner, du nævner. Ifølge Argyris er det således netop kravet om nytænkning, der leder til individuelle overlevelsesstrategier, som defensive rutiner er udtryk for. Så ja, jeg tror da bestemt, at implementeringen af EPJ kan provokere defensive rutiner.

Men hvordan fremme implementeringen, spørger du så.
Jeg tror, at et fokus på lederskab er nødvendigt. Argyris og en række andre teoretikere, der beskæftiger sig med organisationsudvikling, understreger, at lederen er en nøglespiller i processen, fordi han (m/k!), hvis han besidder både empati og selvindsigt, kan formidle en tryghed til medarbejderne, der forhindrer mangen defensiv rutine og i stedet forsyner sine kolleger med tilpas frihed og tryghed til at prøve kræfter med nye udfordringer.
Så uddannelse af ledere – på alle niveauer – tror jeg er et indsatsområde, som er (næsten) lige så vigtigt som den helt praktiske IT-kompetence hos den enkelte medarbejder – og ret beset måske to tiltag, som kun vanskeligt lader sig adskille.
Jeg synes i hvert fald, det er et spændende og relevant område at gøre sig nogle overvejelser på – så god vind med processen, når (hvis) du en dag bliver en del af den igen!

Christine (Nejsum)