ESSAY 1: Implementering af EPJ – den mulige modstand

 

Manglende data, ringe dokumentation og dertilhørende sjuskefejl på landets sygehuse er nogle af de faktorer, som man på EPJ-observatoriets årskongres 2004, benyttede som væsentlige nytteværdier til en nødvendig implementering af Den Elektroniske Patientjournal (EPJ). 

Endvidere blev det nævnt, at implementeringen af EPJ ville udvikle mulighederne for forbedrede forsknings- samt ledelsesmuligheder.

Det lyder umiddelbart helt fantastisk at et system som EPJ kan forbedre genbrugen af data, dokumentationen, forsknings- og ledelsesmulighederne og herved højne den nok så omtalte kvalitet på flere af landets sygehuse. Burde et system, som i den grad udviser afgørende fordele ikke være fuldt integreret på landets sygehuse på nuværende tidspunkt – i slutningen af 2006?

I den seneste årrække er barriere i forbindelse med implementeringen af EPJ dukket op, hvor modstanden mod denne nye forandring klart har udvist sin dominans.

Professor Chris Argyris beskriver det som han kalder ”defensive rutiner”, hvilke er nogle automatiske, ofte ubevidste samt vanemæssige måder at handle på. Formålet med disse rutiner er at forhindre oplevelser af skam, trusler samt at nogen taber ansigt. Argyris pointe er at de fleste, som skal lære noget nyt, føler sig utrygge herved. Han gør endvidere opmærksom på at hvis de færdigheder, den viden og de handlinger en person tidligere har mestret ikke er tilstrækkelige i forhold til de nye krav, som en given forandring stiller, kan forandringen blive en trussel mod individets identitet og herved lede til forskellige modstandsformer og defensive rutiner. Altså kunne det tænkes at modstanden mod implementeringen af EPJ bl.a. kan tolkes som et generelt forsvar med selvbeskyttelse til formål?

Modstanden mod EPJ er formegentlig sammensat af og opstået ud fra mange forskellige argumentationer, forståelige som uforståelige, hvor Argyris såkaldte defensive rutiner spiller en vis rolle.

Hvad skal man dog stille op som ansat på en afdeling hvor de fysiske journaler pludselig skal erstattes med digitale? Hvor man skal omstille sin hverdag fra at bladre sider igennem til at håndtere en digital søgning for at finde nødvendige data, rapportere og efterfølgende dokumentere, og ikke mindst sikre at oplysningerne lagres korrekt? Nogle har måske aldrig gjort sig bekendt med den digitale verdens mange muligheder og håndterer knapt Word… er uddannelse en løsning? Eller er det helt andre midler der skal til? Bliver patientens fysiske kontakt til personalet, læger, assistenter som sygeplejersker taberen eller vinderen? Eller er det måske helt andre termer der skal tænkes i?   

(H. Louise Miller)

Kilder:

• Argyris, C (1990). Overcoming Organizational Defences – facilitating organizational learning. Allyn & Bacon.

• Om Chris Argyris (1923- ): http://www.aprokom.dk/cm148/

• EPJ-observatoriets årskongres 2004, “Fra udvikling til implementering”: Klik her

Essay 1: Oplevelsesøkonomi på websites – en visuel oplevelse…

Vi hører gang på gang at ’Oplevelsesøkonomi’ er en tendens i samfundet, hvor der bliver mere og mere fokus på oplevelser i alle dele af individets liv. Derfor formoder jeg også, at oplevelsesaspektet ligeledes har indflydelse på Internettet, da dette tenderer til at blive et af de mest dominerende medier i fremtiden. Og derfor netop må afspejle tendenser i samfundet.  Men hvorfor får vi så sjældent en oplevelse på organisationers hjemmesider? Jeg spørger mig selv, hvorfor det ikke er mere udbredt hos organisationer at bruge oplevelsesøkonomien på internettet, som samtiden netop lægger op til?   

Ifølge teorier kan en oplevelse opfyldes optimalt hvis de fire oplevelsesområder uddannelse, eskapisme, underholdning og æstetik er tilstede og nogenlunde lige opfyldt. Det må derfor være vigtigt, at disse fire elementer spiller sammen, hvis en organisation vil give modtageren en oplevelse.   Påstanden siger, at mennesker forstår sig bedre på levende billeder end på tekst. Ud fra denne antagelse mener jeg, at organisationer kan skabe oplevelser ved at bruge levende billeder på deres hjemmesider. Det være sig til præsentation af sig selv og sin arbedejdsplads, sine værdier og mål og emner, der står organisationens værdier nært.  Oplevelsen med den visuelle identitet på hjemmesiden kan samtidig være med til at brande organisationen i en ønsket retning og skabe den relation til modtageren, som netop fastholder dem som interesserede modtagere.  

Lego og Dansk Supermarked ser jeg som pionere på dette oplevelsesfeltet. Se Lego.com og Dsg.dk’s hjemmeside. Her mener jeg, at oplevelsen er til at føle på og at de fire ovenstående kriterier oftest er opfyldt. Det er dog kun Dansk Supermarked, der allerede benytter sig af levende billeder med deres såkaldte ’Videotek’. Et meget interessant ord og et felt, som jeg forventer mig meget af i fremtiden. Velkommen til den visuelle oplevelse!

Anders – group 3

Essay I: Teknologien – tager vi den for givet?

Vi lever i det 21’ende århundrede og teknologien har udviklet sig enormt de seneste 50 år. Vores bedsteforældre har oplevet en stor del af teknologiens gennembrud på flere områder og de er uden tvivl et direkte bevis på at nogle ting ikke altid har været som de er i dag.De fleste af os kan nikke genkendende til at bruge computeren, Internettet, fjernsynet, mobiltelefonen, mp3-afspilleren mm. hver dag, og at vi svært kan forestille os en dag uden disse ting. Men hvad gjorde man for 50 år siden? Dengang klarede de sig jo også igennem hverdagen og livet og de har været nødt til at tilpasse sig de nye teknologier, da man ikke kan undgå dem i dag og specielt ikke i arbejdslivet. Men betyder det at vores hverdag er lettere og sjovere end tidligere? Det er ikke kun den ansatte ved skrivebordet som sidder med teknologien foran sig, men også forskere, tømrere, ingeniører og man kunne blive ved.

IT-produkterne udvikler sig dag for dag og man kan kun blive imponeret over udvalget som spreder sig på markedet. Elektroniske dimser, banebrydende resultater i laboratoriet og opdagelsen af nye planeter i verdensrummet, bunder alle sammen i teknologien. Er det blevet en så stor del af vores hverdag, at vi tager den for givet?

Generationerne før dig og mig
De fleste af os er heldige at have bedsteforældrene ved vores side stadigvæk og jeg er uden tvivl én af dem, da jeg har alle 4 ved livet stadigvæk. Det sjove er at folk omkring mig bliver dybt overrasket når min 91-årige bedstefar logger på Messenger og skriver til mig – ja, han er sågar også på Skype! Han er uden tvivl ét eksempel på hvordan teknologien udvikler sig, hvordan vi tager den til os og alt dét den kan bidrage os med. Han startede, som så mange andre, med mobiltelefonen og SMS’erne kom stille og roligt, selvom der selvfølgelig var flere blanke i blandt. ”Learning by doing” er et udtryk de fleste af os kender og det er netop det som gør os bedre til at være åbne for de mange tiltag som teknologien giver os mulighed til at tage del i. Man kan ikke blive bedre uden at prøve sig frem og øve sig – det gælder sport, uddannelse, arbejde osv.

Men er det egentlig så besynderligt at den ældre generation vil lære teknologien bedre at kende? Selvom de ikke er på arbejdsmarkedet mere, så kan de jo se hvordan hverdagen bliver styret igennem computere, og effektiviteten er skudt i vejret i forhold til deres første år i arbejde. De bliver vel drevet af nysgerrighed og chancen for at lære Internettet at kende, sende mails via computeren og ringe via Skype driver dem. Man har jo altid et barn gemt inde i sig…

Men det er ikke kun computerens muligheder som åbner nye døre. Den er uden tvivl det centrale hjælpemiddel og ét af de største punkter i teknologiens udvikling i dag og er ikke til at komme uden om mere. Google Earth var, selv for en ”erfaren elektronik entusiast” som mig selv, en stor oplevelse og selvom jeg nok ikke var i tvivl om det var muligt rent teknologisk, så var det imponerende at kunne finde ens baghave i løbet af 10 sekunder foran computeren.

Er vi kommet tættere på hinanden?
Teknologien har givet os mange nye kommunikationsmuligheder, men er vi kommet tættere på vores nærmeste eller er det modsatte tilfælde? Jeg mener at muligheden for at kontakte venner, familie og bekendte er blevet utrolig, meget lettere ved hjælp af Internettet, mobiltelefonen og hvad der nu ellers hører med under denne kategori. Men snakker vi ikke lige så meget med hinanden som man gjorde tidligere – jo, men vi har flere muligheder og mange af dem sker på distance. Vores sociale nærvær er uden tvivl blevet ringere rent fysisk, men er man asocial fordi man skriver med kammerater og venner over nettet og mobiltelefonen, i stedet for at tage ud til dem hver gang?

Er det sundt altid at være ”On”?
Du er online på Messenger og Skype, mobiltelefonen er tændt og klar til brug og fjernsynet kører i baggrunden. Vi er en generation som har alle mulighederne foran os og vi bruger uden tvivl teknologien i det daglige – men har det sin pris?
Hvornår slipper vores batterier op, hvis de gør, og hvordan kommer vi på rette kurs igen? Teknologien er så ny, at vi ikke kender konsekvenserne af den. Men er det os der kommer til at mærke den som de første eller kommer det mange hundrede år efter os?

Der er mange spørgsmål som kommer frem når man tænker sig om og prøver at reflektere over hvilke områder teknologien åbner for os. Men i sidste ende er det for det meste en personlig beslutning og et skøn som man tager på vegne af sig selv. Forældrene og ens sociale omkreds vil selvfølgelig reagere hvis det får konsekvenser, men hvorfor er vi mon så dårlige til at ”hive stikket ud”?

Fremtiden vil vise os svarene
Mange af de områder, som jeg nævner i dette essay, er ikke fjerne for den almindelige teenager i Danmark i dag, og vi kan ikke komme med de endelige svar og konklusioner, før man ser effekten af teknologien. De fleste vil sikkert sige at den kun gavner, men er det nu også den endegyldige respons som man vil få hver gang?

Mattias Christoffer Hardrup
www.itu.dk/people/mhardrup

Essay 1: Med blog og brand….

Jeg er begyndt at bevæge mig udenfor universitetets mure. Forsigtigt selvfølgelig, for der er meget nyt….Men ordene, alle de kloge ord, dem har jeg jo med mig. Det er bare ikke altid, de virker helt så overbevisende, når man står derude med dem. Sådan helt på egen hånd.

Jeg prøvede nogle af dem af til en samtale, jeg var til for nylig. Pludselig hørte jeg mig selv sige, at man jo også kunne blogge…..Jeg ved da ikke, hvorfor jeg lige skulle have den med. Et eller andet med at så var jeg lige en af dem, der følger med i, hvad der sker inden for nye medier. Det gik faktisk meget nemt….altså med at få det sagt. Det var først bagefter, det begyndte at knibe. For hånden på hjertet; det er måske ikke lige præcis hver morgen, at jeg vågner med et altoverskyggende behov for at være den, der halser afsted allerforrest for at være den sande fornyer udi nye medier.

Nå, men der skete da ikke uoprettelig skade. Jeg kan jo blogge (!) og forresten var det jo slet ikke det, det handlede om. Det handlede om at brande – på 2. bølge forstås: at designe en hjemmeside, som udstiller alle de gode grunde til at virksomheden skal være til. Ikke sådan noget med selv at opfinde de gode grunde. Den tid er jo passé. Nu skal grundene have hold i virkeligheden, så ingen vej udenom: virksomhederne må til at tale med (ja den er god nok: med – ikke til) sine interessenter. Også online. Og her var det så, at den der let overkække bemærkning om blogs faldt.

Bagefter er jeg kommet til at tænke på, at det måske ikke var helt så dumt, som det lød, lige da jeg sagde det. Tænk om det faktisk blev et hit at virksomhedsblogge. Flere af de store gør det jo allerede – blogger. Så mon ikke Rogers vender tommelfingeren opefter? Jeg tillader mig at tro det. Tænk om virksomheder havde små velorganiserede kighuller ind i de forskellige interessenters universer, havde stabile platforme for forhandling af værdier og visioner. Ordet ['blɔg,politig’] ville få en helt ny betydning………….

Christine Nejsum